Undervisningen er bygget op over klassiske Hatha yogastillinger. Alle stillinger kan modificeres til den enkelte, så alle kan være med. På begynder-klassen introduceres eleverne igennem 8 uger til forskellige stillinger.
Hatha yoga er en blid form for yoga og én af de oprindelige yoga-retninger. Der er fokus på styrke, udstræk samt åndedrag. Yoga skal føles blidt og behageligt for kroppen, og du vil føle dig veltilpas og energisk efter klassen.
Yoga-klassen skal være stedet hvor du kan komme ned i gear. Yoga skal være for alle; fri for sammenligning og konkurrence. Det er min påstand, at enhver som kan sidde på en stol eller ligge på gulvet kan dyrke yoga med stort udbytte, for yoga er meget mere end blot nogle øvelser på en måtte.
Jeg ønsker, at yoga-klassen skal være dit frirum til at være med dig selv. Et sted hvor du slipper forpligtelser, gøremål og hverdagen for en stund.
Det er din personlige yoga praksis, du arbejder med, og det vil være en stor glæde at undervise dig.